Sæt nyt skaft på værktøjet

Deltag lørdag eller søndag eller begge dage, og tag gerne naboen og jeres brækkede river, løse hammerhoveder og kosteskafter med fra skuret eller garagen.

Per Gundersborg har afsat to dage til at lære fra sig om skafter og skæftning og pleje af det gode håndværktøj. Lær om at vælge træ til et skaft, og hvordan man sætter løse hammerhoveder fast igen.

Det bliver interessant, lærerigt og hyggeligt – og sikkert også lidt nørdet på den gode måde.

Arrangementet er gratis. Genskabet byder på te og kaffe og en forfriskning. Der købes ind til et par smør-selv-madder, som du meget gerne må give et bidrag til, eller du er velkommen til at medbringe din egen madpakke.

Per Gundersborg er bla smed, færgemand og viking
Tid lø. 18. og sø. 19.5. kl. 10.00 - 16.00
Sted Genskabet, næsbyvej 4, 4305 Orø
Pris Gratis, bidrag evt. til mad
Tilmelding Ikke nødvendig Arrangør Genskabet

Opslag for arrangementet (pdf) Rubrikannonce for skafteworkshoppen